Vedtægter

Vedtægter for Old Boys Idrætsklub Horsens

1 Foreningens navn
Vedtaget på generalforsamlingen den 19. september 1922:
Old Boys Idrætsklub, Horsens

2 Formål
Klubbens formål er at vedligeholde interessen blandt idrætsmænd og idrætskvinder for udøvelse af idræt

3 Alder og aktivitet
Klubben optager mænd og kvinder, som ved deres indmeldelse forpligter sig til at tage aktivt del i mindst en af klubbens aktiviteter

4 Æresmedlemmer
Æresmedlemmer udnævnes ved en enstemmig bestyrelsesbeslutning

5 Passive medlemmer
Passive medlemmer betaler kontingent med kr. 100,00 per år.
Passive medlemmer kan deltage i generalforsamlingen – uden stemmeret.
Passive medlemmer kan ikke tage idrætsmærke.
Der kan maksimum være 25 passive medlemmer.

6 Generalforsamling
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen.
– Generalforsamlingen afholdes i april måned
– Indkaldelse skal ske skriftligt og med en måneds varsel
– Forslag skal afleveres skriftligt til formanden senest 15. februar
– Kun kontingentbetalende medlemmer og æresmedlemmer kan deltage
– Alle afstemninger afgøres ved simpel stemmeflertal
– Ændring af vedtægter skal ske med 2/3 stemmeflertal
– Afstemning foretages ved håndsoprækning, med mindre et medlem
  ønsker skriftlig afstemning
– Der kan ikke stemmes ved fuldmagt
– Passive medlemmer kan deltage – uden stemmeret
Klubbens regnskab skal godkendes på generalforsamlingen
Dagsordenen skal mindst indeholde:
1.   Valg af dirigent
2.   Året der gik
3.   Regnskab
4.   Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr
5.   Budget fremlægges til orientering
6.   Forslag fra medlemmer
7.   Forslag fra bestyrelsen
8.   Valg til bestyrelsen og en suppleant
9.   Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Eventuelt

7 Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren.

8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt fremsætter anmodning herom og indkaldes med mindst 14 dages varsel

9 Bestyrelsen
Bestyrelsen plus en suppleant vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen:
– konstituerer sig inden 14 dage efter generalforsamlingen med formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer
– er beslutningsdygtig når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede
– vælger selv sekretær, der fungerer som næstformand
– fastsætter selv sin forretningsorden
– nedsætter selv udvalg og træffer aftale med gymnastikleder, volleyball-leder og idrætsmærkeleder
– Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år.

I lige år vælges formand og 1 bestyrelsesmedlem, i ulige år vælges kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer

10 Revision
Revisionen foretages af en revisor som vælges på generalforsamlingen.
Valget er for 2 år. Der vælges en suppleant for samme periode.

11 Tegningsret
Foreningen tegnes af formanden og kassereren tilsammen eller ved en af disses fravær af formand eller kasserer sammen med 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan godkende at kassereren alene har adgang til netbank og at foreningens hævekort administreres af kassereren.

12 Opløsning
Beslutning om foreningens opløsning kan kun ske efter, at forslag herom ved skriftlig afstemning er vedtaget med en majoritet på mindst 3/4 af de mødte stemmeberettigede medlemmer på såvel en ordinær generalforsamling som på en efterfølgende ekstra- ordinær generalforsamling, der skal indkaldes med mindst 4 dages varsel.

I tilfælde af foreningens opløsning skal resterende midler overgå til et almennyttigt formål i Horsens.

Referater og billedmateriale tilfalder Horsens Byarkiv.

Vedtaget på generalforsamlingen den 30. august 2021.

Ændring af vedtægterne

Vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 19. september 1922 og ændret på generalforsamlingerne i 1937, 1951, 1957, 1960, 1966, 1989, 1995, 1997, 2005, 2012, 2018, 2019 og 2021